Depression

Uoverskueligheden

Jeg ved, at det virker som om, at det ikke kan svare sig at gøre noget som helst. Hvad skal det nytte? Det hele er jo ligegyldigt, eller i det mindste føles det sådan.

Fastlåsningen

Den tunge, triste og negative oplevelse du har i dit sind lige nu, bliver spejlet og forstærket i din krop. Det gør det endnu sværere at komme ud af din nuværende tilstand. Muligvis synes du, at du har prøvet at tage hånd om din situation, men det strander ligesom altid ved, at du føler en opgivenhed igen.

Få kroppen med

Men ved at få påvirket kroppen, bevæget kroppen og få løsnet nogle spændinger, kan der komme en ny tilstand i kroppen. Den nye tilstand kan blive startskuddet til at få vendt den negative spiral, du lige nu befinder dig i.

Hvad er magien

Magi er så meget sagt. Det der er anderledes, og som har vist sig at have en virkelig god effekt, er at se og behandle mennesket som et hele. Altså ikke at se kroppen som dysfunktionel, eller at se sindet som dysfunktionelt eller følelserne som dysfunktionelle. Men at betragte mennesket som et hele med en ubalance, der kan/skal korrigeres, for at ændre situationen.

Ubalancen kan ligge flere steder, men erfaringsmæssigt oplever jeg, at omkring depression eller depressive tilstande, ligger ubalancen ofte i, at man forsøger at tænke sig til en løsning. Og det støder på grund, fordi det ikke er et problem eller en tilstand, man kan tænke sig ud af.

Løsningen skal opleves

Af samme grund kan jeg heller ikke fortælle dig her, hvad du skal gøre. Dels fordi løsningen ligger i, at du oplever noget andet i din krop. Men også fordi en lang udredning her, blot vil få dig til at prøve på at tænke dig ud af problemet en gang mere 😊

Ræk ud

Så har du lyst til at prøve en anden tilgang, så ræk ud og tag kontakt til mig.

Siden bruger cookies

Ved at bruge siden accepterer du brugen af cookies, som du kan læse mere om her:

Cookie-deklaration